Lidt om avlsregler

 

Da der er mange der ikke er klar over reglerne for

 stambogsføring af hvalpe, vil jeg lige opridse dem.
Det er jo ærgerligt, der er gode hunde der glider ud af avlen fordi man ikke ved bedre.


For at få lavet en almindelig stambog ved Dansk Kennel Klub, kan man avle på en tæve uden nogen præmering eller attester. ...

Hanhunden skal have en attest fra dyrlægen, på at tekstiklerne sidder rigtig..
Hvis man vil have en guldrandet stambog, kan man følge de avlsanbefalinger som findes, for Tyskjagtterrier klub. Og kan ses på deres hjemmeside.
Jeg vil personligt anbefale, hvis man vil avle, og er ny med Tyskjagtterier, at man som det mindste, tager på en udstilling , og får hunden bedømt. Så er man sikker på, man ikke kommer helt galt af sted.
En avlsprøve er endnu bedre, men ikke nemt at komme til, her i Danmark

Jeg mener at det er ærgerligt ,der er hvalpe der ikke bliver stambogsført , de er jo tabt i avl for evigt .

Det kunne jo være at lige de hvalpe blev noget særligt.

(Jeg havde en kammerat der havde en Tysk Ruhårs tæve og han lavede et kuld hvalpe 9 stk. uden stambog, de var perfekte i eksteriør og deres jagtegenskaber formidable. At de så ikke kunne bruges videre i avlen, en katastrofe )

Man skal også huske, med den lovgivning vi har i øjeblikket.

Hvis man ikke har stambog på sin hund, og der er en som ser sig gal på ens hund, og personen ringer til politiet og anmelder den, og siger at der må være noget ulovlig kamphund i den, så er det dig, der skal kunne bevise der ikke er.

Og det er jo ikke nemt uden en stambog.

Så kan de forlange den bliver aflivet. Tænk lige på det

Her under er de avls anbefalinger som står på Tysk Jagtterrier klubs hjemmeside

Avlsgodkendelsesregler

Nye anbefalinger for Tysk jagtterrier pr. 01-08-2013:

For at få Basis Plus stambog med teksten "Denne hund er avlet efter Tysk Jagtterrier Klubs og DKK's avlsanbefalinger" påført, skal følgende være opfyldt:

1. Faderen skal før parring være præmieret på en godkendt avlsprøve med 1. præmie og være bedømt med minimum sg/sg på Zuchtchau

2. Moderen skal før parring være præmieret med mindst 2. præmie på en godkendt avlsprøve og være bedømt med minimum g/g på Zuchtchau


Tysk Jagtterrier er tilsluttet Dansk Kennel Klubs stambogsføringsregler pkt.10.b.

DKK’s avlsgodkendelsesregler

Avlsret har hunde, for hvem én af følgende forudsætninger er opfyldt:

  1. Hunden har på en af DKK anerkendt udstilling har opnået mindst 2. præmie
  2. Hunden har opnået avlsgodkendelse på et avlsgodkendelsesarrangement, foranstaltet af den pågældende races specialklub og godkendt af DKK

En hund, der to gange har fået 0 (nul) på udstilling, kan kun opnå stambogsføringsret i henhold til pkt. 10.b. i stambogsføringsreglerne.

Avlsgodkendelsesarrangement

En tysk jagtterrier kan avlsgodkendes på en avlsprøve. Følgende 3 krav skal da være opfyldt:

  1. Hunden skal på prøvedagen være fyldt 9 måneder
  2. Eksteriørdelen skal mindst have flg. resultater:
    Hanner: SG / SG
    Tæver: G / G
  3. Eksteriørbedømmelsen skal foretages af en autoriseret eksteriørdommer.

Avlsrestriktion vedr. linseluxation

Hvis DKK fra et medlem af øjenpanelet modtager indberetning om påvist linseluxation hos en tysk jagtterrier, nedlægges der automatisk avlsforbud på hunden, dens forældre samt dens evt. afkom.

  
Danish English German