Vores hunde fra start i 1978

Den første Tyske Jagtterrier jeg købte, det var Rikke købte hende af en skytteelev Anders Nygård på Gyldensteen dec. 1978 hun blev desværre kun tre år gammel.

 

 

Hun var en rigtig god hund, og vores børn havde meget fornøjelse af hende, så det var en stor sorg da vi mistede hende.

 

Jeg søgte efter en ny hvalp, det var svært at finde dengang. Skytte Anders Nygård som jeg købte Rikke af, havde ikke hvalpe. Jeg  fandt frem til Poul Erik Pedersen Esbjerg, han havde en kuld søster til Rikke og han havde en han hvalp på 5 mdr. som manglede en sten, så han kunne ikke bruges til avl, men jeg købte ham alligevel , for en jagtterrier skulle jeg have igen. Han hed Aros og blev en fantastisk jagthund, super apportør.

Aros blev 9 år.

 

Jeg ville meget gerne have en tæve igen. Jeg fik set i avisen, (det var i 1982), at der var en der hed Bent Nielsen, som havde hvalpe til salg, og han boede i Ørbæk ved Bogense så det var jo lige i nærheden. Bent er svoger til Knud Markussen.  De havde nogen af de bedste TJT. som var i Danmark jeg købte en tæve  som hed Anny, hun fik 1 pr. både på udstilling og avlsprøve.  Så fik jeg ellers  kendskab til alt hvad en TJT.kan deltage i. Bent fik mig også med i Fynsk/Sydjydsk prøveudvalg under dansk Terrierklub, hvor jeg var med, til vi stiftede TJK. Men Anny blev desværre ikke en tæve jeg ville avle på, da hendes nerver ikke var gode, jeg lavede tre hvalpe på hende ,jeg beholdt en han selv , han havde lige så dårlige nerver, så var jeg klar over at det var arveligt , og så valgte jeg at komme af med hende.

Aros og Anny leger.

 

 Før jeg kom af med Anny havde Anders Nygård fået to hvalpe på hans gode tæve , og der var heldigvis en tæve hvalp, som jeg kunne købe , det var 1983, Hun kom til, ved en fejl at komme til at hedde Dawna på stamtavlen, det var jo Donna hun skulle hedde og det blev hun kaldt. Hun var ikke den pæneste TJT, jeg har set, men hun fik rigtig mange gode hvalpe. Hun blev stammoder til vores hunde.

Hun havde de kvaliteter som jeg ønskede mig, meget nervefast, og rigtig god i naturgrave, som jeg kom meget i dengang, Enkeltrørs naturgrave var hun rigtig god til, 5-10 min var hun dernede og kom så op igen, hvor jeg så kunne gå væk med hende og i de fleste  gange kom Mikkel inden for ti min. og hun fik ingen skrammer. Donna kunne kun opnå 2 pr. på Avlsprøve. hun fik aldrig mere end 3,5 i skarphed, men hun avlede hvalpe der blev skarpere end hende selv.

 

Donna og Buster juli 1986.

Buster blev kun 6 år han blev bidt af grævling så aflivning var eneste mulighed. 

Der blev flere top hunde efter hende, to hanner med to forskellige fædre blev Dansk Champion , Den ene som jeg selv beholdte var Buster også kanon jagthund. Jeg trænede ham tre gange på blodspor og gik til Schwissprøve og han blev prøvevinder med 1 pr. og 1 pr avlsprøve og tre certer på udstilling. Så troede jeg at så kunne han bruges i avlen, he he . det var åbenbart kun mig der troede det, der var ikke nogen der skulle have parret med ham, men det var jo nok Jante loven igen.

 

Da Donna blev 8 år fik hun det sidste kuld hvalpe, hvor jeg beholdt 2 stk. en han og en tæve. Nu havde vi fået kennelnavn, så det blev Egenseskovens Trille og hanhvalpen hed Tobias, de fik begge 1 pr. på avlsprøve, men Tobias blev desværre kørt ned af bil kun tre år gammel.

Trille fik en1 pr. på avlsprøve hvor det var  Adolf Schorn  Præsident for den Tyske Jagtterier Klub, som var dommer, så der blev ellers ikke givet ved døren. Trille blev den nye avlstæve, hun blev også mor til mange gode hunde.

Trille med hvalpe.

Vi beholdt tre efter hende.

Den første blev Egenseskovens. Tyson han kom til i 1994, han fik også 1. pr. på avlsprøve, han blev den af vores hunde der har apporteret flest fasaner, den første hentede han 4 mdr gammel ude i en mose.  En vinge skudt fasan havde ikke en chance for at slippe væk fra ham, selv om den var løbet en halv km, så kom han med den. Og schweiss også perfekt, engang fandt han en buk som var lettere truffet i et bagben , den sprang ud i et støre vandløb, han svømmede efter og tog den i vandet, der var ikke et øje tørt. Det var en god buk som Jægeren havde betalt godt for at nedlægge.

Tyson  blev 12 år.

Tysons far havde Knud Markusen ,

 

Egenseskoven`s Rex

I 1997 kom Rex til som også var efter Trille. Far til ham var  Axiom Musta-Rudolf som var opdrættet i Finland og ejet af Christina Elving som bor i Sverige.  Han blev næsten 15 år . Han smed 2 ræve af grav i dec. 14 år gammel. men nu kunne han ikke mere. Han var en formidabel jagt hund og rigtig god avlshund, der kom heldigvis mange hvalpe efter ham. Han havde også 1. pr. på avlsprøve og udstilling manglede han heller ikke noget.

Rex var 37 cm. høj

 

Egenseskoven`s Malou  20523/98

Malou var fra det sidste kuld Trille fik.

Hun var helsøster til Rex, de havde stærke gener der er videreført i afkom efter dem. Det var altid en fornøjelse at have dem med på jagt, de fandt altid vildt og på drev var de rigtig gode til at holde ved i passende tid, og altid hurtig tilbage igen .

Malou var ikke stor af krop, så derfor havde hun altid nemt ved at komme igennem rævegravene, og blev meget sjældent bidt. det blev til mange ræve hun smed ud.

  Malou trækker anskudt ræv ud af naturgrav.

Det blev den sidste sommer for Malou, men 13 år og havde født mange hvalpe, 42 stk.  Så kan man ikke forvente mere af sin hund.

I 2001 fik Malou  et kuld hvalpe ,hvor vi beholdt Bitten. Hun blev også en god jagthund og super avlstæve, hun fik rigtig mange gode hvalpe.

 

Her jagter Bitten mår i brænde stak.

Hun blev 11 år.

 

Nu har vi Egenseskoven`s Donna som er fra 2005. Hendes mor er Malou og far er Jonny Vom Barloher Forst ( Frede )

Det er utroligt at de gode egenskaber hendes oldemor Dawna havde, at de stadig er bevaret i Donna og Ronja.

Her har vi besøg af Fransk Buldog, Ham kan Donna godt lide .

Donna er en  utrolig god jagthund , meget kontaktsøgende over jorden og kommer hurtigt ud igen af rævegrave, til flest tider med ræven foran sig :)

Hun er også en god mor når hun har hvalpe.

 

Egenseskoven`s Ronja  Født 22-02-07

Hende var vi heldige at købe tilbage som 5 årig ,  Ronjas mor er Bitten og far også Frede. Vi  fik lavet et godt kuld hvalpe på 6 stk. de ser også ud til de bliver gode.

Ronja har været brugt en del til at drive Kronvildt i Jylland og også til gravjagt.

Ronja nyder når der kommer besøg af børnebørn.

Her er det Frede med nogle hvalpe, han er god til at passe dem.

Ronja fik kun et kuld hvalpe hos os, hun havde ikke fået den rette behandling de to steder ,som hun havde været, jeg kunne ikke få hende til at søge kontakt til mig, når hun var med på jagt. Så aflivning var desværre eneste mulighed.

Det ene kuld hvalpe, hun fik hos os, der beholdte vi Trille.

 

Jonny vom Barloher Forst DKK 20819/04

Vi kalder ham Frede. Vi købte ham i Tyskland i 2004. Han har haft meget stor betydning for vores avl.

Han har tilført vores avl kortere ben, stærkere hoved og krop. De jagtlige egenskaber er også blevet endnu bedre, sporsikkerhed og næse er helt i top.

Frede har været en nem hund at have herhjemme, han laver næsten aldrig noget han ikke skal. Han har kun en fejl, det er hans haleføring, den lægger han for meget hen over ryggen. Men heldigvis er det kun få hvalpe efter ham der har samme fejl.

Frede.  Han fik 1 pr. på avlsprøve da han var 2 år . han er kun 36 cm.

 

Trille DK12984/2012

Trille har nu fået hvalpe tre gange, hun fik tre hanner første gang, dem går det rigtig godt med.

Trille er fra 2012

Nu har vi også Bitten efter hende.

Egenseskoven's Boss født 2012, han er en lille hurtig hanhund på kun 36cm højde

 

 

Egenseskoven's Bitten DK13167/2016

Bitten har nu fået 7 hvalpe, hun har været en utrolig god mor til at passe hvalpe.

Bitten passer godt til sit navn, hun er den mindste tæve vi har haft.

Men med utrolig stor jagtlyst.

Egenseskoven's Anker  DK14985/2018 36 cm høj søn af Bitten og Boss, Han har et fantastiks sind og temperament.

han er blevet far til tre kuld hvalpe. 

Han kan alt det en Tysk jagtterrier skal kunne.

Det var en meget kort beskrivelse af hundene, men er der nogen der vil vide mere , skal man være meget velkommen til at spørge.

 

Til Forside