Gode Råd. 

Da jeg har arbejdet med Jagtterrieren i 38 år, har jeg gjort en hel del erfaring med alle de hunde vi har haft, og det er snart mange.

Det jeg vil skrive om, det er de ting, som jeg har lagt mærke til, der kan være et problem for mange, der ikke  har haft Jagtterrier ret længe og som kan gøre, at I, der ikke ved hvordan man behandler en Jagtterrier, kan spare mange ærgrelser og besvær.

Det der er vigtigt når man får en hvalp, det er, at den får lov at løbe med uden snor. At man vænner den til fra starten - at det er den, der skal  sørge for at holde kontakt med dig og ikke omvendt. Man skal ikke være bange for, at den løber væk, det gør den ikke. Man skal ikke fløjte og råbe efter den hele tiden, for så ved den lige hvor du er , så er det jo ikke nødvendigt at finde dig. Jeg har set flere,  når de er på gravjagt, næsten ligger på knæ ved den anden udgang, for at fange hunden med lasso. Det er jo helt tosset, jeg har næsten aldrig snor på mine hunde når vi går fra gravene. Det er jo meget nemmere, når hunden følger med af sig selv.  Når vi er på drivjagt kommer de hurtigt tilbage og skal finde mig, inden de opsøger nyt vildt.

Et meget stort problem ,som mange har, det er, når hvalpen bliver 4-5 mdr. så kan den lige pludselig ikke høre når der bliver kaldt på den. Selvom den måske kun er 20 m. væk, så løber den bare rundt som det passer den og kommer først tilbage når den har lyst. Det er meget nemt at vænne den af med, den tror nemlig ikke vi kan få fat på den, når den er et stykke væk. Jeg gør det, at jeg tager en håndfuld perlesten, og når jeg så, et par gange har kaldt på den med lidt hård stemme og det så ikke hjælper, så smider jeg stenene efter den. Stenene behøver næsten ikke at ramme den. Hunden kan ikke li det og når man har gjort det et par gange, så er det som regel aldrig nødvendigt mere i hundens liv. Jeg har sommetider været nødt til, at bukke mig ned, for at samle sten op, hvis den skulle have glemt det, men som regel kommer den med det samme, så stenene bliver liggende.

 Man skal altid huske at rose den rigtig meget, når den så kommer hen til en. Man skal altid rose meget når hunden kommer tilbage efter at den har været på drev efter vildt. Selvom den har været længere væk end man synes var godt, og man er skide tosset, så aldrig skælde ud  og slå, det er det værste man kan gøre. Den kommer hurtigere tilbage når den får ros end det modsatte. Jeg har oplevet, at der var en, der troede han kunne banke sin hund, til ikke at gå efter råvildt. Den ville slet ikke med ham på jagt til sidst og resultatet var, at han fik den aflivet. Det var sørgeligt. Den var blevet nr. 1 på lydighedstrænings kursus 2 år i træk, en rigtig god hund, og så kan det ende så sørgeligt, fordi han ikke var klar over, at de arvelige egenskaber, som en Jagtterrier er avlet til, dem skal man ikke banke ud af dem.. Man kan i stedet lære hunden at ligge dæk, og hvis det er tilstrækkeligt indlært kan man godt undgå, at hunden går efter råvildt hvis man ikke ønsker det, hvis man er i nærheden, når der springer råvildt. Det har jeg haft held med. 

Når man så skal til at træne den i grav, så må man aldrig prøve at tvinge den til at gå i grav. Det er det værste man kan gøre, så kan der gå meget længe før den vil gå i grav igen, og måske aldrig. Det samme gælder vand ,aldrig tvinge den ud. Hvis man er ved en trænings grav og hunden er meget hidsig på ræven ved kedlen, men ikke vil gå ind i gangsystemet, så har jeg gjort det, at jeg sætter hunden ind i en kasse og hen til indgangen til graven. Så smutter hunden ind som ingenting  og den føler ikke at den er presset. Det gør jeg så 3-4 gange og så er det problem som regel løst. Man skal ikke træne for længe de første gange, man skal helst tage hunden væk, mens den er gearet helt op, så starter den hurtigt næste gang.

En Jagtterrier kan jo godt blive meget ophidset over forskellige ting.  Der er nogen der så tror, at de skal vise den hvem der bestemmer.  Det er ikke et heldigt tidspunkt at begynde at slås med den, for det ender ikke godt. I stedet skal man få fat i den og berolige den, hvis man er hjemme, så bare luk den ind, til den er kølet af, så går det lige af sig selv, og man er lige gode venner bagefter. Har man flere terrier sammen, kan det ikke altid undgås at to kommer op at slås. Er konen alene hjemme, er det næsten umuligt for hende  at skille dem ad. Hundene er jo stærke .Jeg har fundet ud af, at det kan gøres meget nemt, uden nogen kommer til skade med det. Man tager en flaske med tre dobbelt salmiakspiritus og hælder lidt på en svamp , og hold den i nærheden af næsen,på dem Det virker fantastisk godt, de lusker stille og roligt hver til sit.  Jeg vil lige understrege igen: pas på ikke de får noget i øjnene- det er stærke sager.

Jeg håber ikke jeg afskrækker nogen fra at købe en jagtterrier, fordi jeg trækker nogle problemer frem. Det er heller ikke et problem, når bare man ved, hvad man skal gøre ved det.

Jeg håber på denne måde, at kunne spare nogen for at begå dumheder der kunne undgås.

Jeg vil skrive mere, hvis jeg kommer i tanke om noget der  kan hjælpe. Hvis der er nogen der har andre problemer, må man meget gerne kontakte mig. Jeg er ikke verdensmester, men jeg har jo mange års erfaring med de dejlige hunde, og kan måske hjælpe.

Jeg har hørt en del gange nu, der er flere der har læst mine råd, og haft glæde af dem. Det er jeg meget glad for.

Hvis nogen vil have et godt råd, om noget jeg ikke lige har beskrevet er i velkommen til at skrive eller ringe.